HJÆLP, VI KØRER – LÆSELET
Hjælp, vi kører
handler om Jens og Line, der er to nysgerrige børn. De kravler ind på ladet af en lastbil for at kigge på en motorcykel. De opdager for sent, at bilen kører med dem. Da de endelig får chaufføren til at stoppe, er de et godt stykke hjemmefra, og de må ringe efter far. Pris kr. 50. Bogen er udgivet på Special-pædagogisk forlag, men udsolgt. Den kan dog stadig købes hos mig. Lix 8.
Anmeldelser
Lektør, Tove Delica: Teksten er enkel med korte sætninger og mange gentagelser. Historien gøres yderligere lettilgængelig ved, at hele handlingen er illustreret af to – fire stregtegninger på hver side. Bogen kan læses af børn fra 7 år, og de vil få en god og lidt dramatisk hverdagshistorie.
Lektør, Mogens Bille: Historien er rigt illustreret med tre stregtegninger til hver side, som næsten lig en tegneserie understøtter teksten i dramaet om Jens og Line og deres genvordigheder på ladet af lastbilen. Historien er velfortalt med gode identifikationsmuligheder, så den vil være velvalgt til selvlæsning for målgruppen 2. – 3- klasse.