Mine billedbøger udgivet hos andre forlag

EN KAGE I OVNEN

er en billedbog for de små. Den handler om Tilde, der er til fest på skolen sammen med sin ven Axel. Han har en far og en papa, men ingen mor. Derfor er Anne rugemor. Tilde synes, det lyder sejt, at Anne har lånt sin mave til Axels far og papa, så deres barn kan vokse sig stor derinde. Det er lidt ligesom, når mor bager kager i en ovn, og kagerne vokser, som de gjorde i dag, da mor skulle bage kage til klassen. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann, og den er udkommet på forlaget Straarup & Co. Pris kr. 250.

Anmeldelse:

Lektør Tanja Clausen: Billedbog der kan bruges til at snakke om regnbuefamilier og rugemødre. Den er for alle, der er nysgerrige på andre familieformer, og som gerne vil have en uproblematisk og ligefrem tilgang til snakken om rugemødre. Illustrationerne er muntre, livlige og udtryksfulde.

Der findes ikke så mange billedbøger om at få børn via en rugemor. Anbefales til indkøb. Billedbogen er relevant, fordi emnet om rugemødre er meget begrænset dækket.

GRISEN, DER IKKE VILLE SLAGTES

er en billedbog for de små illustreret af Ida Gantriis. Vi følger den lille gris Snif, som ikke helt forstår, hvad der sker med dens mor og senere med den selv, når lastbilen kommer for at køre grisene til slagteriet. Til sidst går det dog op for Snif, hvad det hele handler om, og så kan det nok være, at Snif får travlt med at komme væk. Forlaget Stout. Pris kr. 99,-

Anmeldelser:

Lektør Elisabeth Bennetsen. Bogen er fortalt lige ud af landevejen i et enkelt og oplæsningsvenligt sprog. Er både sød og hyggelig. Illustrationerne følger handlingen tæt og gør med deres varme farver og glade detaljer deres for at sælge bogen. Griseungerne leger med legetøj og bor på en klassisk bondegård med katte, mus og høns, og der er meget at se på. En sød og traditionel historie.

Dansk Audiologopædi. En historie om verdens ondskab og om, hvordan man kan undgå sin grumme skæbne. Billederne er fine, og historien om livet og døden for en lille slagtegris har appel til førskole- og indskolingsbørn.

DEN HVIDE ENGEL

er en billedbog for de små illustreret af Ida Gantriis. Nina har mistet sin mor og savner hende meget. Da hun har fødselsdag, er hendes største ønske at låne mor en enkelt dag. Hun beder Gud om hjælp, og så kommer en engel.
En bog om sorgen ved at miste. Om tro, bøn og engle. Og om at livet går videre. Forlaget Unitas. Normalpris kr. 129,- Nu 99 kr.

Anmeldelser:

Lektør Inger Søndergaard. En følsom og smuk billedbog, der ud fra et kristent livssyn beskriver sorg og savn for børn fra 3 år. Den hvide engel er en noget anderledes poetisk historie om sorg og savn. Historien er fortalt i levende og klart sprog med mange gode dialoger. Billederne er enkle, men også fyldt med gode og livlige detaljer. Brugbar og god vedkommende billedbog for børn og deres voksne, der har brug for at tale sammen om død, sorg og savn.

Fortællingen.dk. Det er en lille poetisk historie med fine og farverige illustrationer af Ida Gantriis.

Netsundhedsplejerske.dk. Det er en fin børnebog, som giver masser af mulighed for at tale med børn om det at miste, om savnet og om de svære følelser. Bogen er flot illustreret med smukke, farverige, varme tegninger lavet af Ida Gantriis.

Bogblogger.dk, Jane Andersen. Alt i alt en fin og bevægende børnebog. Bogen er illustreret af Ida Gantriis. Hun er med til at gøre bogen både smuk og farverig.

Cancer.dk. Bogen kan bidrage til at give børn forståelse for sine egne og andre børns reaktioner på at miste, sørge og savne og er oplagt som anledning til at tale med børn om døden.

Aslan.dk. Fin og usentimental billedbog om sorg og om at komme et stykke videre i at leve med den.