ABC-LYDRET
Abc-lydret serien består af bøger til den allerførste læsning på tre niveauer og er alle udgivet på forlaget Turbine. Serien er sammenhængende historier, hvor de flotte tegninger understøtter læsningen ved at fortælle det, der ikke kan siges med ord. Således skaber tekst og ord en historie med handling. Bøgerne er illustreret af forskellige anerkendte tegnere.De kan læses i børnehaveklassen og 1. klasse, så snart børnene har lært bogstavernes lyde og skal til at sætte dem sammen til ord. Pris kr. 150,- pr. styk. De lydrette bøger er opdelt ud fra følgende kriterier:
Lydret A er laveste niveau for børn, der skal i gang med den allerførste læsning. A bøgerne består udelukkende af ord med et eller to bogstaver, og alle ord er i en stavelse. Der er kun en konsonant i forlyd og udlyd. Ordene er lydrette eller lydnære, og der er enkelte ord fra listen over de 120 mest almindelige ord. Bøgerne er lix 3, lettal 7.
Lydret B er for børn, der skal i gang med den første læsning. B bøgerne består af ord på højst tre bogstaver. Alle ord er i en stavelse, og der forekommer ikke to konsonanter efter hinanden i forlyd eller udlyd. Således står der f.eks. ikke ord som “blå” eller “æde”, men gerne ord som “bil”. Ordene er lydrette eller lydnære, og der er anvendt ord fra listen over de 120 mest almindelige ord. Bøgerne er lix 4, lettal 9.
Lydret C er for børn, der er i gang med den første læsning. C bøgerne består af ord på højst tre bogstaver. De fleste ord er i en stavelse, men der kan forekomme ord i to stavelser, ligesom der kan forekomme ord med to konsonanter i forlyd eller udlyd. Ordene er lydrette eller lydnære, og der er anvendt ord fra listen over de 120 mest almindelige ord. Bøgerne er lix 4, lettal 10 – 11.
Lydret D er sidste kategori i serien, hvor børnene er ved at være klar til læsning med flere bogstaver i ordene. I denne kategori er ordene på højst fire bogstaver.
MI OG PI I EN SØ
er lydret A. Den handler om feerne Mi og Pi, der må ud på en sø for at redde en ål. Den er viklet ind i et net og kan ikke komme ud. Den har også nogle sår. Mon Mi og Pi kan hjælpe ålen? Bogen er illustreret af Stephanie Donsø.
SE NU DE IS
er lydret A. Den handler om Ib og An, der på en solskinsdag vil ned til stranden og ud at bade. Men først vil de lige have en is hver. Mor og far sover, så An tager selv en pakke med is fra fryseren med ned på stranden. Men isene smelter i solens varme. Hvad skal de nu gøre? Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
AN ER NI ÅR
er lydret A. Den handler om An, der har inviteret sine venner til sin ni års fødselsdag. De skal på skattejagt for at finde skatten, som er en kasse med is til alle. Men lige da de får isene, opdager de, at en af drengene er forsvundet. Hvor er han mon? Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
SE DE ÆG
er lydret A. Den handler om An og Ib, der skal samle påskeæg, som er gemt i haven. De finder æg mange forskellige steder. Til sidst finder Ib æg i en rede, men er det nu påskeæg? Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
AN OG MY PÅ EN KO
er lydret A. Den handler om tvillingerne An og My, der er på besøg ude på landet hos deres bedstefar Bo. De går rundt på gården og ved markerne og ser en ko, der står tæt ved et stakit. Børnene prøver at kravle op på koens ryg. Mon det går godt? Bogen er illustreret af Peter Hermann.
AN OG MY OG EN SO
er lydret A. Den handler om tvillingerne An og My, der er på besøg ude på landet hos deres bedstefar Bo. De leder efter ham på gården og finder ham ude i grisestalden, hvor han hjælper små griseunger på vej ud i livet. An og My ser på. Mon de må holde en af de små unger? Bogen er illustreret af Peter Hermann.
EN KO I EN Å
er lydret A. Den handler om to børn, der er ude at ro på en å. Pludselig ser de en ko ude i åen. Den kommer lidt for tæt på. Bogen er illustreret af Christian Guldager.
NU MÅ VI SE
er lydret A. Den handler om børnene Le og My, der har nogle meget uopmærksomme forældre. De er altid optaget af deres iPhone, computer, tv og iPad. Børnene får aldrig svar på det, de spørger om. Men da børnene til sidst spørger, om de må få en øl, vågner far endelig op. Hvad mon han svarer? Bogen er illustreret af Anne Pedersen.
SE EN FE
er lydret A. Den handler om feen Mi, der møder den nye fe Pi. De to bliver venner og flyver op til stjernerne for at hente stjernestøv til Pis nye tryllestav. Mi syr også en fin kjole til Pi. Så flyver de rundt i naturen sammen. Bogen er illustreret af Stephanie Donsø.
Anmeldelse:
Enrejseibørnehøjde.dk: I det øjeblik bogen kom ind ad døren, var der nærmest kamp om, hvem der skulle læse den først. Begge piger har siden hen læst den flere gange. “Se en fe” er flot illustreret. Pigerne lægger mærke til alle detaljer, når de sidder med en bog. Bogen har også haft en særlig betydning for mig som mor, fordi jeg opdagede at lydrette bøger også kan give et boost til læsningen. Denne lydrette bog har været med til at åbne op for endnu større interesse for læsningen. 5 ***** ud af 5.
MI OG PI MÅ SY
er lydret A og bog nummer to om feerne Mi og Pi. Den handler om Mi og Pi, der skal sy tøj til alle ti feer. Bagefter skal de alle ud at feste i det fine, nye tøj. Hvad mon de får at drikke? Bogen er illustreret af Stephanie Donsø.
Anmeldelse:
Enrejseibørnehøjde.dk: Jeg kan varmt anbefale de bøger.
UD OG ÆD
er lyd ret A. Den handler om troldeungen Py, der af troldefar får besked på, at han skal gå ud og æde nogle børn. I skoven får Py øje på to børn, der spiser bær. Mon han vil æde børnene? Bogen er illustreret af Peter Hermann.
Anmeldelse:
Bogmaerket.com, Sigurd 2. klasse: Jeg vil give bogen tre stjerner. Den var meget nem at læse. Jeg kunne godt lide alle billederne.
IB OG TI IS
er lydret A. Den handler om drengen Ib, der får penge til is. Han køber is hos Hjemis bilen. Der er ti is i pakken. Mon Ib må få dem alle sammen? Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
Anmeldelse:
Bogmaerket.com, Emma 2. klasse: Bogen fik mig til at grine. Den var meget sjov. Jeg vil give den fem stjerner ud af fem.
FY, BO
er lydret A. Den handler om drengen Bo, der laver gale streger. Han klatrer op på taget. Han stjæler æbler i naboens have og drikker mors øl. Far og mor må hele tiden sige “Fy, Bo”. Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
BO OG EN BI
er lydret A. Den handler om Bo, der har svært ved at sidde stille i klassen. Han opdager en bi på Ibs skulder og vifter den væk. Bo bliver stukket, og læreren trøster ham. I kort tid er Bo stille, men så får han øje på nogle børn, der spiller bold i skolegården. Bo bliver så grebet af det, og han skaber så meget uro i klassen, at han til sidst må sendes udenfor døren. Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
IB OG AN MÅ GÅ
er lydret A. Den handler om en gruppe spejdere, der skal ud på en lang og krævende gåtur. Det er varmt, og de har tung bagage med. En efter en falder de fra, og det er kun Ib og An, der klarer hele turen. Da de kommer frem til lejren, får de en belønning af spejdernes leder. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.
MØ OG EN TÅ
Er Lydret A. Den handler om Mø, som er ude at bade. Hun bliver bidt i tåen af en krabbe, og det gør ondt. Tåen bliver rød. Men så får hun rød neglelak på og glemmer alt om tåen. Bogen er illustreret af Anja Gram.
Anmeldelse
Dittedalsgaard_Hansen: Vi har en god bunke letlæsningsbøger med på ferie. Et stort hit for husets yngste læsehest på 6 år. Ved at sætte 2-3 bogstaver sammen får hun hurtigt fornemmelsen af og glæden ved at have læst en bog helt selv. Stor succes.
DO OG TI ÆG
er lydret A. Den handler om pigen Do, der skal købe ind. Hun skal købe æg, og på vej hjem bliver hun angrebet af en bi og taber alle æg, så de går i stykker. Illustreret af Gunhild Rød.
BO ER EN KO
er lydret A. Den handler om børnene Bo og An, der går ud og rasler til fastelavn. De har fået masker på og ligner en ko og en so. Illustreret af Rasmus Jensen.
TO OG TO
er lydret A. Den handler om børnene Al og Dy, der er på udflugt med klassen. Al bliver stukket af en bi, og de to børn sakker bagud. Da læreren kommer frem til en båd, opdager hun, at Al og Dy ikke er med. Nu må de ud og lede efter dem. Mon de finder dem?
AL I NO
er lydret A. Den handler om Al, der skal køre alene fra den lille by Øm til No. Det er en lang rejse. Han falder i søvn og kommer til at køre for langt. Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
IB OG AN
er lydret A. Den handler om Ib og An, der går forbi et hus, hvorfra der kommer høje lyde.
De går ind i huset og op ad trappen og ser, at det er en operasanger, der står ved et klaver og øver. Det bliver for meget for Ib. Han må holde sig for ørerne og løbe væk. Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
Anmeldelse
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
AL MÅ SÅ
er lydret A. Den handler om Al, der skal ud og så sin mark. Nogle uger efter tilser han sin mark, og der er små spirer på vej. Men så ser han nogle fugle, der vil æde hans korn og spirer. Han prøver at skræmme dem væk med et gevær. Men de kommer igen. Så må Al finde på noget andet. Bogen er illustreret af Mette-Kirstine Bak.
EN KO OG EN SO
er lydret A. Den handler om Bo, der får en ny ko og en ny so til sin stald. På vej ud fra stalden, træder han i et af hønsenes æg. Men så finder han et par nylagte æg og får te og æg, mens dyrene får hø. Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
Anmeldelse
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
EN TOT HÅR
er lydret B. Den handler om Sif, der bliver drillet med sit hår. Dan siger, hun ser dum ud og ligner sin kat. Sif bliver ked af det og klipper sit lange hår af. Men det ser ikke for godt ud, så mor tager Sif med hen til frisøren. Mon hun får en smart frisure? Bogen er illustreret af Gunhild Rød.
Anmeldelse:
Lektør Jeanette Pejtersen: Fin lille historie, som de fleste børn vil kunne genkende. Det er en kunst at skrive en god og vedkommende historie med ord på højst tre bogstaver, men her er det lykkedes fint. Rigtig fin bog til den første læsning. Anbefales indkøbt.
JON FÅR EN BAS
er lydret B. Den handler om Jon, der får en bas. Han øver og øver, men det lyder ikke særlig godt. Folk må holde sig for ørerne. Men så bliver han bedre og kommer med i et band, og folk hujer og klapper ad Jon, for nu lyder det godt. Bogen er illustreret af Peter Hermann.
Anmeldelse:
Lektør Boy Olesen: To gode bøger til den allerførste læsning. Den læsepædagogiske tilrettelæggelse er helt i top. Ordene er ikke over 3 bogstaver, de er lydrette eller lydnære og er taget fra listen over de 120 mest almindelige ord. Illustrationerne er rigtig gode og understøtter læsningen ved at fortælle det, der ikke kan siges med ord. Anbefales til PLC og folkebiblioteker.
FAR, FAR, KOM!
er lydret B. Den handler om Jon, der er med sin far ude at bade i havet. Jon har sin badering med, men bliver taget af strømmen. Mon far kan redde ham? Bogen er illustreret af Peter Hermann.
Anmeldelse:
Lektør Boy Olesen: To gode bøger til den allerførste læsning. Den læsepædagogiske tilrettelæggelse er helt i top. Ordene er ikke over 3 bogstaver, de er lydrette eller lydnære og er taget fra listen over de 120 mest almindelige ord. Illustrationerne er rigtig gode og understøtter læsningen ved at fortælle det, der ikke kan siges med ord. Anbefales til PLC og folkebiblioteker.
KOM NU, HOP!
er lydret B. Den handler om geden, soen og koen, der hopper sækkeløb. Flere af dem falder undervejs. Hvem når først i mål? Illustreret af Peter Hermann.
Anmeldelse:
Lektør Mette F.F. Dyreborg: Rigtig fine bøger. De fortæller en god historie, selv om sproget er meget let at læse. Illustrationerne er super flotte og passer fint til universet.
HAR DU SET MIN HAT?
er lydret B. Den handler om musen Max, der har en flot rød hat. Han køber en is og glemmer sin hat. Da det begynder at regne, har han brug for den. Men hvor er den? Illustreret af Rasmus Jensen.
Anmeldelse:
Lektør Jeanette Pejtersen: Tre gode bøger til den allerførste læsning. Bøgerne har store, enkle illustrationer i klare farver. Læs også nogle af de andre bøger i serien. Anbefales indkøbt.
DAN FÅR EN PIL
er lydret B. Den handler om Dan, der har fødselsdag. I gave får han en bue og pil. Alle fødselsdagsgæster går ud i haven for at skyde med bue og pil og ramme målet. Men Dan rammer mor i stedet. Bogen er illustreret af Rasmus Juul.
Anmeldelse:
Lektør Ingelise Blom Hansen: To bøger til den allerførste læsning. I begge bøger har ordene højst tre bogstaver. Fine illustrationer, der understøtter læsningen og fortællingens indhold. Der er stor efterspørgsel på små lydrette bøger til begynderlæseren. Anbefales
SE EN TYV
er lydret B. Den handler om en tyv, som går ud om natten for at stjæle. Han stjæler en bil og kører i fuld fart gennem byen. Men så hører han en lyd. Ba-bu, ba-bu. Politiet er efter ham. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.
Anmeldelse:
Lektør Karsten Boll: Der er fin sammenhæng mellem tekst og illustration med små finurligheder i tegningerne. ABC-lydret B er for børn, der skal i gang med den første læsning. Anbefales indkøbt til den allerførste læsetræning.
AN FÅR EN KAT
er lydret B. Den handler om An, der har to mus i et bur. Nu vil hun også gerne have en kat. En ældre mand på vejen har killinger, som An må få. Men vil mor have en kat i huset? Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.
Anmeldelser
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
Lektør Ingelise Blom Hansen: To fine små bøger for begynderlæseren. De farvede illustrationer hænger tæt sammen med teksten og giver mere indhold til tekstens fortælling. Handlingen tager udgangspunkt i episoder, som barnet sagtens kan identificere sig med.
LIV VIL OP
er lydret B. Den handler om Liv, der har sat sig for, at hun vil gynge så højt, at hun kan nå taget med sin fod. Hun gynger og gynger og kommer højt op, men så går det galt. Bogen er illustreret af Anja Gram.
Anmeldelser:
Lektør Karsten Boll: Der er fin sammenhæng mellem tekst og illustration med små finurligheder i tegningerne. ABC-lydret B er for børn, der skal i gang med den første læsning. Anbefales indkøbt til den allerførste læsetræning.
Læselyst.dk: Jubiiiii! I dag udkommer der tre nye bøger i serien ABC-lydret af forfatter Kirsten Ahlburg. Liv vil op er på niveau B. Ordene er på højest tre bogstaver og en stavelse. Anja Grams illustrationer hjælper forståelsen på vej.
SIF FÅR EN VEN
er lydret C. Den handler om ræven Sif, der går ud for at lede efter en ven. Sif møder en gås, og de begynder at lege sammen. Gåsen vil lege i vandet, men det er ikke noget for Sif. Sif vil hellere gemme sig i høet. Mon de to bliver venner? Illustreret af Peter Hermann.
Anmeldelse:
Lektør Mette F.F. Dyreborg: Rigtig fine bøger. De fortæller en god historie, selv om sproget er meget let at læse. Illustrationerne er super flotte og passer fint til universet.
MAL NU, BO
er lydret B. Den handler om Bo, der ser sin far male huset gult. Bo vil også male sit værelse, og maler en gul ko på sin væg. Mor bliver gal og sender ham ud til far. Så må de to male sammen. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.
Anmeldelser
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
Lektør Ingelise Blom Hansen: To fine små bøger for begynderlæseren. De farvede illustrationer hænger tæt sammen med teksten og giver mere indhold til tekstens fortælling. Handlingen tager udgangspunkt i episoder, som barnet sagtens kan identificere sig med.
LEA SER EN ULV
er lydret C. Den handler om pigen Lea, der ser en ulv ude ved sin fars får. Mon ulven æder fårene? Bogen er illustreret af Rasmus Juul.
Anmeldelser:
Lektør Ingelise Blom Hansen: To bøger til den allerførste læsning. I begge bøger har ordene højst tre bogstaver. Fine illustrationer, der understøtter læsningen og fortællingens indhold. Der er stor efterspørgsel på små lydrette bøger til begynderlæseren. Anbefales
Ordblindeundervisning.nu: ABC-serien er en smuk og fin serie til de yngste læsere. Bogen har fine illustrationer, som støtter barnet under læsningen. Flere af bøgerne er gode til drengene, som for eksempel Lea ser en ulv.
TIM I ET FLY
er lydret C. Den handler om katten Tim, der skal en tur til Rom. Han pakker garnnøgle og kuffert og tager med fly til Italien. Da han kommer ud af flyet, er der meget varmt. Mon Tim har en hat til at skygge for varmen, og mon han kan finde noget koldt eller varmt at drikke. Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.
LØB NU, TIM
er lydret C. Den handler om Tim og Ane, der skal på tur. De skal nå en bus, men bliver hele tiden forsinket på vejen derhen, fordi Tim skal se sine venner spille fodbold, ae en kat, tisse og meget mere. Mon han når bussen? Bogen er illustreret af Mette-Kirstine Bak.
Anmeldelser:
Lektør Stine Bille: To små gode historier til den allerførste læsning illustreret af to forskellige illustratorer. Illustrationerne i begge bøger er farverige og hænger tæt sammen med teksten og er med til at give mere indhold til historierne. Bøgerne har et lækkert layout og er i hardcover. Anbefales.
Læselyst.dk: Jubiiiii! I dag udkommer der tre nye bøger i serien ABC-lydret af forfatter Kirsten Ahlburg. Løb nu, Tim henvender sig til børn, der er godt i gang med den første læsning. Ordene er på højest tre bogstaver, og der kan forekomme ord i to stavelser. Mette-Kirstine Bak står bag de herlige illustrationer, der gør læsningen lettere.
EN GAL TYR
er lydret C. Den handler om Kit, der er på tur med far i bil. De stopper ved en mark, og Kit får øje på en tyr bag et hegn. Før far når at standse hende, er hun inde hos tyren. Men den er gal. Bogen er illustreret af Kirsten Gjerding.
Anmeldelser
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
Lektør Mette Dyreborg: Rigtig fine bøger. De er spændende, selv om sproget er meget let at læse. Illustrationerne er super flotte og passer fint til universet.
.
PIP OG POP
er lydret C. Den handler om duen Pop, der sidder i et træ og søger en mage. Han møder forskellige duer, som ikke vil have ham. Men til sidst møder han Pip. Pip og Pop bliver forelskede og bygger rede sammen. Illustreret af Rasmus Jensen.
Anmeldelse:
Lektør Jeanette Pejtersen: Tre gode bøger til den allerførste læsning. Bøgerne har store, enkle illustrationer i klare farver. Læs også nogle af de andre bøger i serien. Anbefales indkøbt.
EN TYV I ET HUS
er lydret C. Den handler om en tyv, som begår indbrud. Han stjæler et tv, en pc og meget mere. Men han bliver opdaget, og politiet kommer. Illustreret af Rasmus Jensen
Anmeldelse:
Lektør Jeanette Pejtersen: Tre gode bøger til den allerførste læsning. Bøgerne har store, enkle illustrationer i klare farver. Læs også nogle af de andre bøger i serien. Anbefales indkøbt.
DET BLÅ FLY
er lydret C. Den handler om Miks mor, der vil op i et fly og springe ud i faldskærm. Mik synes, hans mor er sej. Han kigger på, mens flyet letter, og mens mor lander. Bogen er illustreret af Kirsten Gjerding.
Anmeldelser
Læselyst.dk: Rigtig flotte bøger, der – trods en snæver skriveramme – byder på indhold og spænding! Stor ros til forfatter Kirsten Ahlburg. Bøgerne er illustreret af forskellige illustratorer med flotte farverige tegninger, der understøtter fortællingerne. Bøgerne anbefales til børnehaveklassen og 1. klasse.
Lektør Mette Dyreborg: Rigtig fine bøger. De er spændende, selv om sproget er meget let at læse. Illustrationerne er super flotte og passer fint til universet.
OP I ET TRÆ
er lydret C. Den handler om Fie, der vil op at klatre i et træ. Hun vil helt op til toppen og se ud over byen. Hendes ven Kim vil også op i træet, men han tager en stige og falder ned. Han slår sig, og det gør ondt. Mon han kommer op til Fie til sidst? Illustreret af Gunhild Rød.
Anmeldelser:
Lektør Ingelise Blom Hansen: Det er en fin kort fortælling, som begynderlæseren vil kunne identificere sig med. Hvem vil ikke gerne klatre op i toppen af et træ og skue ud over sin by? Anbefales indkøbt til både PLC og folkebibliotekets børnebibliotek.
Læselyst.dk: Bogen er skrevet af Kirsten Ahlburg, der har skrevet et væld af bøger for børn. De fine illustrationer har Gunhild Rød stået for.
ET HUL I EN HÆK
er lydret C. Den handler om vennerne Bo og Kim, der bor lige ved siden af hinanden. De får en god ide, synes de selv. De vil save hul i hækken. Så kan de gå ud og ind hos hinanden. Men det er ikke alle, der synes om den ide. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.
LEA OG DEN GULE SOL
er lydret D. Den handler om Lea, der rejser til syden med sin mor og far. Lea er vild med poolen og den dejlige varme. Da hun har leget i vandet med far, lægger hun sig sammen med mor for at nyde solen. Men så falder hun i søvn. Da hun vågner op, er hun helt rød. Hun har glemt at smøre sig ind i olie. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.
Anmeldelser:
Lektør Ingelise Blom Hansen: Fin lille fortælling om ferien til syden. Tekst og illustration spiller rigtig godt sammen, og tegningerne understøtter læsningen. Anbefales indkøbt.
Bogmaerket.com, Liam: Bogen handler om Lea, der tager på ferie med sin mor og far. Den skal have 5 stjerner (ud af 5). Jeg har læst den uden hjælp.
MOR MED FUT I
er lydret D. Den handler om mor, der altid har travlt. Hun er i gang fra morgen til aften derhjemme, på arbejde, i butikken. Hun er mor med fut i. Mon hun er frisk til at slappe af og hygge sig, når det bliver aften?
Anmeldelse:
Lektør Ingelise Blom Hansen: Sjov bog til begynderlæseren. Peter Hermann har lavet rigtig sjove illustrationer, hvor han ligesom strækker og forlænger tegningen over midten. Det virker rigtig godt. Anbefales indkøbt.
HUGO OG DE TYVE KRUS
er lydret D. Den handler om drengen Hugo, der er i tivoli med sin far. Hugo samler krus ind, for man kan få 5 kr. pr. krus. Til sidst har han tyve krus. De skal puttes i en maskine, så får han 100 kr. Hugo er glad. Men så kommer der en vagt og siger, at Hugo kun må få penge for sine egne krus. Kan det nu være rigtigt? Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.
Anmeldelse:
Lektør Mette Dyreborg: En rigtig fin bog, der er let at læse samtidig med, at den er relevant og realistisk. Illustrationerne er gode og en god støtte til læsningen. Bogen er skrevet af Kirsten Ahlburg, der har skrevet mange letlæsningsbøger til børn.
HUGO OG DET HØJE TÅRN
er lydret D. Den handler om drengen Hugo, der er i tivoli med far. Hugo vil prøve det høje tårn, men far har hele tiden ideer til noget andet, de skal prøve. Er det mon, fordi far ikke selv tør? Bogen er illustreret af Rasmus Jensen.
Anmeldelse:
Lektør Mette F. F. Dyreborg: En rigtig god bog om et emne, som alle børn kan relatere til. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog med korte, lydrette ord, og illustrationerne er tillige en god støtte til læsningen. Rigtig store anbefalinger til både læringscentre og folkebiblioteker.