LE OG BO BØGERNE
Le og Bo bøgerne handler om søskendeparret Le og Bo, der elsker at tilbringe tid på landet sammen med deres onkel Ib. Ude på landet oplever de mange sjove ting. Det er bøger med max. to bogstaver. Ordene er lydrette og lydnære og består desuden af ord fra listen over de 120 mest almindelige ord. Le og Bo bøgerne er små sammenhængende historier med illustrationer af Susanna Hartmann på hvert opslag. Hendes illustrationer understøtter læsningen ved at fortælle det, der ikke kan siges med ord. Således skaber tekst og ord en historie med handling. Bøgerne kan læses i børnehaveklassen og 1. klasse, så snart børnene har lært bogstavernes lyde og skal til at sætte dem sammen til ord. Større børn, der har svært ved at læse, kan også anvende bøgerne. Forlaget Elysion. Pris pr. bog 131 kroner.
LE OG BO I HØ
handler om Le og Bo, der besøger onkel Ib på landet. Ib er ved at rive hø sammen, og Le og Bo får lov til at gå op på høloftet. De hopper ned fra loftet og ned i høet og har det sjovt, lige indtil Bo falder og slår sig.
Anmeldelser:
Bechsbooks.dk: Sammen med Max 2 er Le og Bo en rigtig fin serie til de nyeste læsere. Hvis først børnene er godt i gang med alfabetet, bogstavlydene og er klar til en bog, så er denne serie et godt bud at starte med. *****5 stjerner ud af 6.
Bogmaerket.com, Casper: Der er flotte billeder i bogen. Jeg synes, andre også skulle læse den. Jeg giver den 5 stjerner (ud af 5), hvis man kunne give flere, gav jeg den 100.
LE OG BO OG EN LE
handler om Le og Bo, der går en tur ned til en å. De finder en gammel, rusten le i åen og hiver den op. Bo prøver at skære græs over med den, men rammer Les fod, så det bløder. De må hjem til onkel Ib, så Le kan få bind om foden.
Bechsbooks.dk: Sammen med Max 2 er Le og Bo en rigtig fin serie til de nyeste læsere. Hvis først børnene er godt i gang med alfabetet, bogstavlydene og er klar til en bog, så er denne serie et godt bud at starte med. *****5 stjerner ud af 6.
LE OG BO OG IB 40 ÅR
handler om Le og Bo, der er med deres mor og far til fødselsdag hos Ib. Han fylder 40 år og får gaver. Le og Bo giver Ib deres gaver. De har tegnet en tegning hver. Mor og far giver også Ib en gave. Han får et ur.
LE OG BO OG NI ÆG
handler om Le og Bo, der overnatter hos onkel Ib ude på landet. Om morgenen skal de ud at samle æg. Dem skal de have til morgenmad. Le og Bo leder efter æg rundt om på gården. De finder ni æg.