Jeg har netop haft 400 bogs jubilæum, og bog nummer 400 blev min pigebog “Humlepigen – Det første stik”. En bog om pigen Amalie, der forvandles til en Humlepige, som kan klare de onde mobbere i klassen. En værdig bog til at markere jubilæet har flere sagt. At holde et jubilæum er både en stor oplevelse og en milepæl. Forlæggere, forfattere, illustratorer, oversættere, venner og familie kom for at deltage. Jeg havde forberedt en tale og gennemgik mine 32 år som forfatter. Forskellige perioder i mit forfatterskab blev præsenteret, og jeg fik en følelse af, at jeg havde været vidt omkring, og at mange år var gået. Der var perioden med læselet romaner og fagbøger om det danske samfund for voksne indvandrere. Perioden med psykologiske og spirituelle selvhjælpsbøger og romaner for voksne. Perioden med lette ungdomsbøger og billedbøger for de yngste, og senest perioden med børnebøger, pigebøger og læs lydret bøger. Jeg har haft samarbejde med mange forlag, illustratorer og oversættere. Jeg har skrevet bøger sammen med min søn Morten, min mand og min svigerdatter.
Gennemgangen af mit forfatterskab og alle mine bogudgivelser bekræftede mig i, at jeg gennem årene havde fulgt den vej, livet havde ført mig, og jeg havde skrevet om alt det, der interesserede mig. Jeg følte mig godt tilfreds med mit arbejde og mine værker, der på mange måder afspejlede mine livsfaser. Jeg går nu ind i en ny fase, og jeg er spændt på, hvor de kommende år fører mig hen. Det er lidt, som ikke at vide, hvilken vej vinden vil blæse. Det ved man ikke, før man mærker vinden og retningen.